Har du brug for hjælp til research i forbindelse med et større projekt, et emne eller en sag, så er det relevant at tage kontakt til en journalist.
Research betyder at undersøge, og research er en af de vigtigste grunddiscipliner journalister lærer under deres uddannelse og efterfølgende ofte bruger i jagten på gode historier.
Schøning Media har mange års erfaring med research. Grundig research er med til at finde frem til kernen eller vinklen uanset, om det er i jagten på en god historie eller viden om et emne eller en sag.
Skaber overblik
Som journalist hverken kan, eller skal man beskrive alt om et emne. I stedet vælger journalisten at se på en sag med en bestemt vinkel. Det medvirker til at gøre det hele mere konkret og overskueligt. Mange virksomheder, forfattere, foredragsholdere eller ledere kan derfor have stor glæde af at benytte en journalist, når der er brug for research.
Hos Schøning Media er vores opgave at skabe overblik og viden, når vi hjælper med research. Vi bruger forskellige kilder og sørger altid for, at dokumentationen er i orden.